Jeg er uddannet babymassør fra Nordlys. Jeg tilbyder både undervisning individuelt eller i grupper, ex mødre- og fædregrupper (max 6 deltagere ud over børnene). Der er både mulighed for, at jeg kommer ud til jer, eller at I kommer til mig på klinikken.
Ud over min uddannelse som babymassør er jeg også børnefysioterapeut, kraniosakral-terapeut og jordemoder, så jeg krydrer babymassagen med akupressur og manuelle teknikker, der kan støtte børnene når de bliver syge, får tænder, hvis der kommer udfordringer med maven mm.
Babymassage er en dejlig måde, at være sammen med sit barn på. Det skaber nærvær og ro, og der er grundlag for en fantastisk oplevelse og kontakt med sit barn. Ud over, at det er en dejlig måde at være sammen på, starter det også en række fysiologiske processer i kroppen. Barnets fordøjelse forbedres, åndedrættet bliver dybere, barnet bliver afspændt, det øger kropsbevidstheden og stimulerer immunforsvaret.
Når I deltager i undervisningen får I en plakat med, hvor massagen bliver gennemgået punkt for punkt, så I også kan huske det når I kommer hjem, og ikke mindst når I skal lære det videre til jeres partner. På den måde kan hele familien få gavn af den nye massage.
Ønsker I at booke en tid til babymassage, så kontakt mig på mail eller telefon. Det er ikke muligt at booke via online booking. Prisen er 1000 kr for en times undervisning incl 10 km transport fra klinikken.
Winnie - 28557394 - Winnie@dengodebehandling.dk