Mor-tid

Det kan faktisk godt være lidt overvældende når man bliver mor, både første, men også de efterfølgende gange. Det kan både være fysisk og psykisk hårdt.

 

Det er kunst at være mor og også passe på sig selv. Jeg tror, vi er rigtig mange, der prioriterer os selv for lidt, og pludselig brænder ud. Nogle gange, skal man tage tingene i opløbet, og sætte sig selv bare en lille bitte smule først.

 

Jeg har et brændende ønske om, at få lov til at hjælpe endnu flere kvinder og mødre og støtte og guide dem i tiden efter deres fødsler. Derfor har jeg lavet en behandling til dig, der er blevet mor - jeg kalder det "Mor-tid". 

 

Når du kommer til en "Mor-tid" er der fokus på dig. Jeg bruger min viden som jordemoder, fysioterapeut, KST-terapeut, akupunktør og ammevejleder.  Der kan både være fokus på, at snakke fødslen igennem, men der kan også være fokus på både samtale og behandling, for at nå endnu bredere omkring. Under behandlingen bruger jeg akupunktur, fysioterapi og KST, alt efter hvad der er behov for. Det er simpelthen en time, der er dedikeret til dig og dine behov. 

 

Hos mig er du altid velkommen til at have din baby med. Jeg har en slyngevugge, som dit barn kan ligge i. Det mest optimale er dog at have en med der kan gå en tur med din baby imens du får behandling eller passe barnet hjemme. Men alt kan lade sig gøre, og du skal gøre det, der er mest trygt for dig.

 

Leder du efter en rigtig god barselsgave eller en gave til et baby-shower er "Mor-tid" en virkelig fin og kærlig gave at give til den kommende mor. 

Bækkengener

Jeg har gode erfaringer med at behandle bækkengener. Min baggrund som kraniosakral-terapeut gør, at jeg kan rette skævheder i bækkenet og ryggen/nakken. Samtidig er akupunkturen med til at få løsnet op for spændingerne. Jeg har erfaringer med at behandle gener både ved skambenet/symfysen og bag på ved SI-leddet.

Smerter i halebenet

Nogle kvinder får trykket eller forstuvet halebenet i forbindelse med fødslen. Nogle gange skal halebenet hjælpes på plads igen, det er ofte relativt hurtigt at gøre med kraniosakralterapi. Jeg bruger også altid akupunktur, ikke omkring halenbenet, men på punkter på kroppen, der har virkning på halebenet.

 


Nakkesmerter og hovedpine

Ofte sidder du mange timer og enten ammer eller holder dit barn når du giver en flaske. Det er en statisk belastning som ofte giver smerter i nakke/skuldre og arme. Det kan ofte føre til en spændingshovedpine og har du tendens til hovedpine eller migræne i forvejen, kan det blive tricket yderligere.

 

Den manglende søvn, som de fleste nybagte mødre oplever, kan også tricke en migræne.

Mælkeproduktion og brystbetændelse

Har du tendens til gentagne brystbetændelser, kan akupunktur være en stor hjælp for dig. Akupunktur kan også være med til at få mælken til at løbe til og booste produktionen. Akupunktur og kraniosakral-terapi har en afstressende effekt, og det er bestemt også medvirkende til, at øge mælkeproduktionen. 

 

Ofte er det gavnligt med en ammevejledning i kombination med behandlingen, for at komme hele vejen rundt om problemet.

 


Væske i kroppen og Carpaltunnelsyndrom

Ofte forsvinder væsken af sig selv, men nogle gange bliver man ved med at have gener efter man har født. Det er oftest gener i hænderne, det man kalder carpaltunnelsyndrom, man ser efter fødslen. Nogle har så mange gener at hænderne er så følelsesløse så de ikke kan mærke og løfte deres eget barn.

 

Nogle gange skal man opereres for at få det bedre, men ofte kan man opnå effekt med en kombination af akupunktur og kraniosakralterapi. Der er næsten altid spændinger i nakke og skuldre ud over afklemningen af nerverne ved håndleddet, som der skal kigges på, for at opnå bedring. 

Træthed efter blødning

Akupunktur og KST kan være med til at styrke dig efter fødslen. Hvis det har været en hård fødsel og du måske har blødt meget, arbejder kroppen på højtryk for at få din blodprocent op igen. Her kan akupunktur hjælpe dig og være med til at give dig fornyet overskud.

Hård fødsel?

Var din fødsel lang, hurtig, overvældende, hård, pragtfuld, empowering eller udfordrende? Eller måske noget helt tredje? Mange kvinder har nogle fantastiske fødselsoplevelser og jeg elsker at høre disse historier. 

 

Men en stor del af de kvinder der har født, står tilbage med en anden oplevelse. Måske var din fødsel traumatisk og måske er du stadig ked af det, stresset, måske ligefrem i chok. Hvis det er tilfældet, vil jeg anbefale dig hurtigst muligt at søge hjælp. Det er ikke meningen, du skal have det sådan.

 

Jeg behandler kvinder med traumatiske fødsler og jeg laver også efterfødselssamtaler hvilket der kan være med til, at give dig og evt din partner mere klarhed over fødslen. Har du haft en traumatisk fødsel giver det rigtig god mening at komme ind til en "mor-tid" behandling.

 

Hvis du har brug for en efterfødselssamtale, hvor din partner også er med, er det bedst at booke en reel efterfødselssamtale. Så kan vi i den forbindelse snakke om, om det giver mening efterfølgende at komme til en "mor-tid" behandling.

 


Fertilitetsbehandlinger med akupunktur hos jordemoder og behandler Winnie Elholm i Aarhus
Graviditetsbehandlinger med akupunktur og kraniosakralterapi hos privat jordemoder og behandler Winnie Elholm i Aarhus
Ammehjælp og vejledning hos Jordemoder i Skødstrup ved Århus
Børnebehandlinger med akupunktur og kraniosakralterapi hos privat jordemoder og behandler Winnie Elholm i Aarhus

Efterfødsels behandlinger med akupunktur og kraniosakralterapi hos privat jordemoder og behandler Winnie Elholm i Aarhus

     Skriv dig op til mit nyhedsbrev her:

* indicates required

Intuit Mailchimp

Winnie Elholm

Vorrevej 32 b

8541 Skødstrup

28557394

Winnie@dengodebehandling.dk

CVR: 32848281

Vilkår & Betingelser